|
Der er Pondus i Peter. Der er Pondus i Peter.
Uden de frivillige ledere ville ingen sejlklubber kunne køre træning, aftenmatcher eller have store kapsejladser gennem hele sæsonen. Det ved man om nogen i Kongelig Dansk Yachtklub, der gang på gang er i stand til at trække på en masse frivillige kræfter.
Og det er helt tydeligt, at de gør det med glæde og entusiasme. Specielt nyder staben af faste frivillige kræfter at komme ned på havnen og hjælpe de mange unge mennesker med at få det hele til at fungere optimalt. Det oplever man især helt tydeligt til en ganske almindelig torsdags aftenmatch, hvor stemningen er helt i top.
De frivillige er næsten lige så tændte som sejlerne.
En af disse frivillige ildsjæle er den snart 50-årige Peter Søgaard, der er kommet på havnen siden tiden med Rungsted Sejlklub.
”Vi er en lille fast gruppe af frivillige, der kommer hernede til dagligt gennem hele ugen. Og vi går og hygger os rigtig meget sammen med de unge mennesker. Det er jo krævende at holde en klub i gang med så mange aktiviteter, og jeg har i min tid prøvet lidt af hvert. Igennem de sidste otte år har jeg kørt aftenmatcherne torsdag aften sammen med et par stykker mere, og det fungerer meget fint,” siger Peter Søgaard, hvis egen datter selv startede med at sejle Optimist og senere gik over i Yngling.
”Det er heldigvis ikke noget problem at finde frivillige til de mange opgaver, og det jo også med til at skabe et ekstra sammenhold i klubben, fortæller Peter Søgaard, der til gengæld ikke selv får tid til at sejle.
Altså lige bortset fra ombord på dommerskibet ”Store Pondus”.
I alt sørger over 100 frivillige for, at det hele kommer til at køre perfekt til Torm Junior Grand Prix – Altraplan Cup 2010.

|